Vil du gerne blive klogere på dig selv og dem omkring dig, som du elsker? Vil du gerne føle dig endnu mere elsket?

Helle Kibsgaard

Drømmer du om at forstå dig selv og komme til at trives? At turde træde ud i livet meget mere autentisk. Føle dig elsket og set og trives i dine relationer?

Rejsen starter i dig selv – indefra. Der opstår glæden og kærligheden. 

Virker det langhåret og svært? 

Det kan det være – Måske har du prøvet en masse omveje og at ændre på mennesker omkring dig. Men har du set dig selv? sådan rigtigt?

Elsker du dig selv?

Jeg troede at andre skulle elske mig, fylde mig op, give mig deres kærlighed. Så ville jeg få det godt, men det virkede ikke, det føltes tomt. 

Om jeg elskede mig selv? NEJ – Hvad var der at elske? Jeg var jo intet værd, jeg gjorde alting forkert, jeg kunne ikke få noget som helst til at lykke i mit liv, jeg var gift og havde børn og følte mig EKSTREMT Ensom. 

Alt så godt ud på overfladen – indeni der kæmpede jeg. Og jeg ville hele tiden bekræftes udefra. 

Indtil jeg blev syg – dødeligt syg med blodkræft. Jeg vidste lige der – at jeg ville være GLAD og Jeg ville føle kærlighed – og så startede min indre rejse. Alle omkring mig blev kede af det, alle synes det var synd for mig, og det var helt forfærdeligt. 

MEN det blev mit livs gave – Til at finde Glæden og Kærligheden – indefra, i mig selv. 

Og jeg brænder for at lære dig det samme. At elske dig selv, og blive elsket, at føle glæden og kærligheden. 

Hvis jeg kunne – mens jeg var indlagt, og hver dag handlede om liv og død, og imens jeg gik igennem Kemo – der nedbrudte hele min krop og mit liv. 

Så kan du også lære det – hvor du står i dit liv. 

“Jeg døde” – Den gamle Helle døde igennem Kemoen, og en ny blev genfødt.

Jeg har også brugt den samme kærlighed – til mig selv, igennem min skilsmisse og bruger det dagligt, (Når jeg husker det 😉 jeg er også blot et menneske) . 

I dag lever jeg et kærligt, glædeligt og lykkeligt liv. Hvor jeg taler mit eget kærlighedssprog til mig selv – hvor mine relationer er krymmel på mit liv – de er ikke en nødvendighed. Jeg har mig selv – Jeg er bevidst – og jeg er fyldt med kærlighed hver eneste dag. På trods af senfølger som træthed og smerter. 

Lyder det utopisk? 

Jeg forstår dig godt – Kærlighed er mange ting, og jeg vil ikke være foruden de dårlige dage – for de sætter farve på livet. De giver kærligheden mening. Når alt nogle gange brænder sammen – for det gør det. Jeg er også bare et menneske – med oplevelser. 

Jeg lever MIT LIV – Og jeg tager ANSVAR for MIT LIV. 

MIT LIV MIT ANSVAR – Tilvælg dig <3 

Hjem

Send sms

Send email

Kontakt os